Stensved Lokalråd opretter borger-netværk!
Er du borger i Stensved eller omegn og har du lyst til at holde dig ajour med de seneste planer fra Vordingborg kommune som vedrører dit lokalområde, eller måske har du lyst til at give din mening til kende om kommunens nye planer for trafik, byudvikling, ældre og unge, kultur eller andet?
Du kan måske ikke afsætte den nødvendige tid til at møde op på borger- eller infomøder, men bliver irriteret hvis der træffes beslutninger over hovedet på dig som vedrører dit lokalområde.
Stensved lokalråd har en løsning som måske vil passe dig. Vi er netop i færd med at oprette et "borger-netværk" som vil fungerer elektronisk.
Når Lokalrådet får et oplæg fra kommunen vil oplægget blive sendt videre ud til "borger-netværket" hvormed alle har mulighed for at give deres mening til kende. Herefter samles lokalrådet og på baggrund af borgernes indlæg sammenfattes det endelige oplæg som afleveres til kommunen.
Har du lyst til at være med i BORGER-NETVÆRKET kan du tilmelde dig her. |